Manden blev ramt i ansigtet af et slag fra en ven, men hans reaktion giver virkeligt noget at tænke over.

På Internettet kan man finde en masse spændende og inspirerende historier. På en smuk og enkel måde illustrerer de ofte særdeles vigtige sandheder. Denne gang præsenterer vi jer for en inspirerende historie fra en ukendt ophavsmand. En historie, som viser en masse om, hvordan virkeligt venskab bør se ud. Den drejer sig også om, hvordan vi bør behandle andre mennesker.

Tilgivelsens vind

Der var en gang to venner, som var på vej gennem ørkenen. På et eller andet tidspunkt begyndte de at skændes, og den ene af dem slog på den anden. Den mand, som var blevet ramt af slaget, sagde ikke noget, men satte sig på hug og skrev i sandet:

”I dag slog min bedste ven mig i ansigtet.”

De gik videre, indtil de til sidst nåede til en oase, hvor de besluttede sig for at bade. Den mand, som tidligere var blevet slået af sin ven, blev nu fanget af en hvirvelstrøm og var ved at drukne. Hans ven greb da fat i ham og trak ham op på bredden, inden han druknede.

Da manden kom til sig selv, gik han hen til klipperne, og indridsede en tekst:

”I dag reddede min bedste ven livet for mig.”

Manden, som først havde slået og senere reddet sin ven, spurgte: ”Efter at jeg havde såret dig, skrev du i sandet, og efter at jeg havde reddet dig, indridsede du en indskrift i klippen. Hvorfor?”

Han hørte da svaret: ”Når nogen sårer os, bør vi skrive det i sandet, så tilgivelsens vind kan udviske det. Men når nogen gør noget godt for os, bør vi indmejsle det i sten, så ingen vind er i stand til at fjerne det”.

Lær at skrive det dårlige, som overgår dig, i sandet, og de gode gerninger i sten