Der var ikke nogen, som havde mistanke om, at han var millionær; det var imidlertid det han gjorde med sine penge efter sin død, som overraskede hele verden.

Da den 63-årige Alan Naiman fra Seattle døde af kræft, var der ikke ret mange mennesker som havde mistanke om, at han i virkeligheden var millionær. Det var imidlertid ikke kun hans materielle status, som overraskede venner og bekendte, men først og fremmest, hvordan han disponerede over sin formue. 11 millioner dollars gik direkte til forskellige godgørende institutioner, som beskæftiger sig med børn.

Alan Naiman giftede sig aldrig og havde ikke nogen børn. I 1980'erne arbejdede han i en bank. Der blev han gode venner med Shashi Karan, som var et af de få mennesker, der var klar over, hvor stor hans formue var.

"Det var den type menneske, som aldrig bruger penge på sig selv. Hans natur var sådan, at han kunne lide at lægge penge til side" erindrer Karan i et interview, og tilføjer: "Jeg tror altid selv han var klar over, at pengene skulle gå til velgørende formål".

De to venner talte ofte om forskellige investeringer og om deres opsparing, og Naiman udnævnte Karan til at være den person, som skulle være ansvarlig for opfyldelsen af hans testamente.

"Det at spare op var for ham en form for leg. En gang i mellem var han i stand til at prale af, at han havde tilbragt hele dagen, uden at bruge en eneste cent" - erindrer Karan. Han købte kun større ting, når der var udsalg. Det hændte, at han gik rundt i udslidte sko, for han ville ikke bruge penge på nye.

Efter at Alan stoppede karrieren i banken, helligede han sit liv til socialt arbejde. Han havde endda flere jobs samtidigt i forskellige organisationer, som beskæftigede sig med syge og handicappede børn.

Han tog sig også af sin handicappede bror, Daniel. Han var vild med biler, men det meste af sit liv kørte han selv i udslidte gamle biler. Da hans bror døde i 2013, besluttede Naiman sig for at købe en sportsvogn - Scion FR-S. Som Karan senere kommenterede det: "Det er en flot vogn, men der er langt til en Mustang, Corvette eller Porsche, som han i virkeligheden med lethed kunne have købt".

Naiman overvejede at rejse rundt i verden, men kræftdiagnosen kom på tværs af hans planer. Da han fandt ud af, at han var uhelbredeligt syg, brugte han al sin tid på at lede efter velgørende organisationer.

En af de organisationer, som efter hans død har modtaget et større beløb, er Pediatric Interim Care Center, som beskæftiger sig med at hjælpe børn, der er født med skader efter morens narkotikamisbrug, mens hun var gravid. Mens Naiman arbejde med sociale opgaver, ringede han en gang til denne organisation for at forklare, at han stod med en nyfødt, som havde brug for hjælp, og organisationens grundlægger, Barbara Drennen, ankom midt om natten, for at tage imod barnet og sørge for hjælp til dette. Organisationen modtog 2,5 millioner velfortjente dollars; som Naiman skrev i sit testamente, fik de pengene, fordi de var der, da der var hjælp behov.

"Vi er taknemmelige overfor Alan, ikke bare for det han efterlod sig, men først og fremmest for hans liv, som var helliget til at hjælpe børn" – skrev de i en tak på deres hjemmeside.