Pædagogmedhjælperen afslører, hvorfor hun aldrig tager imod børn, som sover. Enhver, som arbejder med børn, bør læse dette.
Nu om dage er det vanskeligt at klare sig uden børneinstitutioner og pædagoger. De fleste forældre lader andre passe deres børn. Nogle gange får vi nogen til at komme hjem til os, og ofte efterlader vi børnene i vuggestuen eller børnehaven. Nogle gange hører man historier om pædagoger, som mishandler børnene, men man skal også huske på, at volden udmærket kan udspille sig i barnets eget hjem.
På portalen Imgur har en bruger anbragt en historie, som får hårene til at rejse sig på hovedet.
Vi lever i en underlig tid, hvor ondskab kan skjule sig de steder, vi mindst venter det, og vi må derfor altid være i beredskab. Læs venligst denne historie og del den med andre
Tag aldrig imod børn, som sover.
Jeg arbejdede i en vuggestue, og jeg fik at vide, at jeg aldrig må tage imod børn, som sover, uanset om de ligger i barnestol eller sover på andre måder. Så når far eller mor kommer med et sovende barn, vækker jeg det omgående, og tager det ud af lejet. Der er mange forældre, som bliver irriterede over dette, men det er altså vores faste politik.
Jeg troede, det drejede sig om, at barnet skulle have den samme dagrytme som de andre børn, men en dag kom en bedstemor med et sovende barn, som ikke ville vågne op. Det løftede hovedet, vrøvlede lidt, og faldt i søvn på ny. Min chef tilkaldte omgående en ambulance, og bedstemoren begyndte at forklare, at "barnet har haft en hård nat" osv. Jeg kendte godt dette barn, og vidste, at det altid ville være med, når vi havde gang i aktiviteter, og netop nu spillede vi musik, og børnene dansede og sang. Midt i hele dette kaos gik bedstemoren ud og ringede til barnets forældre.
Det viste sig, at bedstemoren gav børnene sovemedicin, når hun passede dem, men denne gang havde hun givet medicinen til et 6 måneder gammelt barn, og det var derfor, det ikke ville vågne. Jeg tror nok, at de måtte lave en udskylning af maven, men i hvert fald kom barnet på hospitalet. Politiet kom ind i billedet, og familien flyttede et andet sted hen.
Lad mig forklare det igen; den politik med ikke at tage imod sovende børn blev indført, fordi min chef vidste, at nogle mennesker gør den slags ting. De er i stand til at brække hånden på barnet, give det et sovemiddel, og derefter efterlade det på institutionen, som lader barnet sove hele formiddagen, og eftersom barnet opholdt sig på en institution, er det lettere at give dem skylden. I værste fald kan barnet dø, og så anklager de vuggestuen for det, som er sket.
Så helt til nu tager jeg ikke imod sovende børn, når jeg skal passe dem. Det gælder både på institutionen, eller når jeg arbejder privat hos folk – af nøjagtigt den samme grund."
