Under en udflugt begyndte den 16-årige Sara at klage over menstruationssmerter, og næste dag blev hun fundet død.
Sidste år døde den 16-årige canadiske pige, Sara Manitowski, under en skoleudflugt til øen Hornby. Ligsynet har fastslået, at årsagen til pigens død var "toxic shock syndrome", der også nogle gange betegnes som tamponsyge. Saras søster appellerer nu til alle piger og kvinder om at være opmærksomme på symptomer på denne sjældne, men dødelige, sygdom.
I henhold til den lokale avis Vancouver Sun, begyndte det hele dagen i forvejen. Pigen klagede over menstruationssmerter, og følte sig ikke særlig godt tilpas, men på trods af det tog hun del i alle de aktiviteter, der var planlagt til den pågældende dag.
Pigen havde ikke spist ret meget til aftensmad, og gik til sit værelse for at gå i seng omkring klokken 22.00. Desværre skulle hun aldrig vågne igen.
Klokken 7 om morgenen dukkede de andre piger op til morgenmaden, men Sara kom ikke. Da nogen gik hen for at hente hende, bemærkede vedkommende, at hendes vækkeur er tændt, men pigen reagerer ikke. Sara gav ikke noget livstegn, og selv om man omgående prøvede at genoplive hende, lykkedes det ikke at redde pigen.
En obduktion viste, at pigen var død som følge af toxic shock syndrome. På hendes tampon blev der fundet stafylokokker, hvis toxiner er ansvarlige for sygdommen. Toxic shock syndrome - eller tamponsyge – opstår hyppigst under menstruation, men kan også opstå efter sår på huden. Toxic shock syndrome forårsages af de toxiner, som stafylokokkerne afgiver. Sygdommen rammer normalt børn og unge, da ældre mennesker normalt har udviklet antistoffer, som beskytter dem mod udvikling af tamponsyge.
De primære symptomer er: feber, udbredte pletter med hudinfektioner, blodtryksfald, diarré, opkast, muskelsmerter, infektioner i slimhinder (skeden, halsen, øjenbetændelse), svimmelhed, manglende orientering.
For at forebygge sygdommen er det særdeles vigtigt at skifte tampon med passende hyppighed, helst hver 4-6 time, og ikke anvende dem om natten.
Saras søster, Carli, advarer nu andre om sygdommen. Hun skriver på Facebook:
"Efter 9 frygtelige måneder har vi nu endelig fået bekræftelse på, at min søster døde af toxic shock syndrome. Alle kvinder er nødt til at vide noget om dette emne. Nogle ved end ikke, hvad toxic shock syndrome er for noget. Man siger, at det er en særdeles sjælden sygdom, men jeg kender to personer, som har haft den. Den ene overlevede med nød og næppe og min søster døde af sygdommen. Så måske er den alligevel ikke helt så sjælden?
Inden hun gik i seng, beklagede min søster sig over mavesmerter, og senere vågnede hun aldrig op igen. Min smukke, fuldstændig sunde og raske søster døde af netop den grund. Del venligst dette, for at øge bevidstheden om emnet, og vær forsigtige, når I bruger tamponer. Der er en meget lav bevidsthed om denne sygdom, så vi bliver mødt til at tale en masse om den. Det var unødvendigt, at en så ung pige skulle dø.
Jeg vil ikke have, at andre skal udsættes for det samme, og hvis bare en enkelt person bliver informeret om toxic shock syndrome, vil jeg være taknemmelig. Tak fordi du har læst dette, del venligst."