VIGTIGT: For at advare andre forældre har en mor delt sin film fra da hun kører ned af en rutsjebane med sin lille søn. Hendes søn brækkede nemlig benet på vejen ned.
Shona var sammen med sin samlever og deres halvandet år gamle barn, George, taget på en fælles familieudflugt til en stor legeplads. De skulle netop til at gå, da George insisterede på, at han ville prøve at køre ned fra en stor rutsjebane. Sådan fortæller Shona selv om hændelsen på spalterne i Channel Mum:
"Jeg havde ikke regnet med, at det ville ende med et brækket ben. Vi var taget på en familieudflugt til en legepark, og skulle netop til at gå. Min lille søn begyndte at råbe, at han ville op i rutsjebanen, så jeg fortalte min samlever, at jeg tager en enkelt tur med ham, så kunne vi køre bagefter. Derfor tog vi end ikke skoene af; det skulle være en hurtig rutsjetur.
George er kun halvandet år gammel, så jeg følte mig ikke tryg ved at lade ham gå alene op i rutsjebanen. Det var derfor, jeg satte ham foran mig selv - mellem benene, og så rutsjede vi ned. Hans ben kom imidlertid til at sidde fast, og på den enkle måde blev det brækket.
Da vi var kommet hen til bilen holdt George op med at græde og sov på hjemturen, så vi troede egentligt, at alt var i orden. Først da vi var kommet hjem, og min søn faldt, da han ville ned fra sofaen, forstod vi, at han ikke kan holde sig oprejst. Vi tog med det samme på skadestuen, og troede, at det drejede sig om en forstuvning eller forvridning.
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at lægerne ville fortælle os, at benet var brækket. Vi vil gerne dele denne optagelse, for at være med til at gøre andre bevidst om, hvor let det kan komme til en ulykke, og at noget helt uskyldigt kan vise sig at være meget farligt. . Normalt tror man, at man ikke selv kommer ud for sådan noget, men det viser sig, at det kan overgå alle."
På den optagelse, som Shona har delt, ses (og høres) endda præcist det øjeblik, hvor Georges ben bliver brækket.