Alle var bange for at røre ved den kat, så tog han den i hånden, og der skete noget helt fantastisk.

En rørende historie om en mand, som på sin vej mødte en herreløs kat.

"Alle i vores blok vidste, hvem Grimling var. Grimling var en huskat, som boede i kælderen.

Grimling var først og fremmest vild med tre ting: at slås, kravle op på affaldscontaineren, samt – lad os kalde det – elskov. Forbindelsen mellem disse tre ting samt livet på gaden satte deres spor på Grimling.

For det første havde den kun et øje, og der, hvor det andet skulle have siddet, var der kun et hul. Den manglede også et øre på samme side. Dens venstre ben så ud som om det engang havde været udsat for en alvorlig fraktur, og var vokset sammen på en lidt mærkelig måde, hvilket gjorde, at den altid så ud som om den var ved at vende om. Halen havde den mistet for længe siden, der var kun en lille halestump tilbage, som til gengæld hele tiden var i bevægelse. Grimling var grå, og havde striber over hele kroppen, bortset fra hvor den på hovedet havde ar.

Hver gang nogen så Grimling, erklærede vedkommende med det samme: "Det var dog en grim kat!". Forældrene i området fortalte alle deres børn, at de ikke måtte nærme sig katten. De voksne jog den derimod væk, når den prøvede at komme ind i deres hjem. Det gjorde de ved at smide sten på den, eller hælde vand over den. Der var endda nogen, som klemte dens poter i døren.

Grimling reagerede altid på samme måde. Når den blev overhældt med vand, stod den våd og ventede på, at de lod den i fred. Når nogen smed noget efter den, lagde katten sig på jorden, og bad om tilgivelse. Når den kravlede forbi børnene, miavede den altid frygteligt, og hoppede op til dem, som om den bad om en anelse følelser. Hvis nogen tog den op, begyndte Grimling straks at slikke skjorten, ærmet eller hvad den nu kunne finde.

En dag besluttede Grimling at erklære sin kærlighed til to slædehunde, som boede hos naboen. Hundene gengældte imidlertid ikke dens følelser, og Grimling fik en læsterlig gang tæsk. Jeg hørte dens rædselsvækkende skrig, og besluttede mig for at se, hvad der skete. Da jeg nåede frem til Grimling blev jeg imidlertid klar over, at dens tid på jorden var ved at rinde ud.

Grimling lå på en våd plet, dens bagpoter var frygteligt deformerede, og foran var der i stedet for pels et enormt sår. Jeg løftede den op og ville tage den med hjem. Katten stønnede og snappede efter vejret, jeg kunne høre, at den led, og jeg kunne se, hvor frygteligt den havde det. Jeg tænkte kun på, hvor frygteligt det måtte gøre ondt på katten.

Jeg følte noget vådt på øret. Grimling krympede sig i smerte, men den prøvede alligevel at slikke mig i øret. Jeg begyndte at kæle for den, og katten strøg mig over ansigtet med poten, hvorefter den flyttede sig gyldne øje, og kiggede på mig. Jeg hørte en svag spindelyd. Selv i dette øjeblik med kraftig lidelse bad denne grimme kat, fyldt med ar, kun om en smule følelser, måske medfølelse.

I dette øjeblik forekom Grimling mig at være den smukkeste, den kærligste skabning, jeg nogen sinde havde set. Den prøvede ikke at bide mig eller flå i mig, den ønskede ikke at løbe væk eller at kæmpe på nogen anden måde. Den kiggede på mig, og troede på, at jeg ville redde den.

Grimling døde i mine arme, inden jeg nåede hjem. Jeg sad med den i lang tid, mens jeg tænkte på, hvordan dens deformerede krop, fyldt med ar, havde ændret min ide om, hvad det egentligt betyder at have et rent hjerte, og elske med en ægte og ubegrænset kærlighed. Grimling lærte mig mere om at give og medfølelse end tusind bøger, forelæsninger eller tv-programmer til sammen. Det vil jeg altid være den taknemmelig for. Den havde masse af ar udenpå, det var imidlertid mig, som havde ar indeni, og det var i det øjeblik hvor jeg ville overvinde det, og komme videre med mig liv. Give alt fra mig selv til de, som var vigtige for mig.

Mennesker ønsker at blive rigere, få større succes, de vil have, at folk skal kunne lide dem, de vil være smukke. Jeg vil imidlertid altid prøve at være Grimling.

Del denne smukke historie. Del denne post.