Den attenårige kørte ind i en ung pige og dræbte hende. Det, som politiet kunne læse på den seddel, hun holdt i hånden, kalder tårerne frem i øjnene.
Dette er historien om en ung pige, en intelligent og ansvarlig pige. En datter, som lyttede til sin mors råd om at holde sig fra alkohol, hvis hun tog bilen til fest. Historien har desværre en tragisk afslutning, selv om ... sådan havde det ikke behøvet gå. Det er derfor alle unge bilister burde læse denne historie.
Historien er formodentligt opdigtet, men den vedrører et så alvorligt emne, at vi mener den er værd at læse. Vi er også sikre på, at lignende ting finder sted i virkeligheden, selv om de kunne undgås. Den meddelelse, historien sender til os, er ganske tydelig, og derfor burde alle kende den advarsel, den indeholder.
Kære mor,
Jeg tog til fest og huskede på, hvordan du fortalte mig, at jeg ikke skulle drikke, hvis jeg havde tænkt mig at køre hjem. Jeg lyttede til dig, mor. Gennem hele aftenen drak jeg kun Coca-Cola. Jeg lyttede til dig, for jeg ved, at du har ret, og at du altid kun vil det bedste for mig. Nu er festen forbi, og alle er på vej hjem.
Da jeg satte mig ind i bilen, vidste jeg, at jeg ville komme sikkert hjem, for jeg havde lyttet til dine advarsler.
Jeg begyndte at køre, og da jeg kørte ud på hovedvejen, var der en bil, som kørte imod mig, uden at lægge mærke til mig. Han kørte ind i mig. Nu ligger jeg i en blodpøl på fortovet, og kan høre, hvordan en at politibetjentene taler til sin kollega: "Ham fyren, der er ansvarlig for ulykken, er beruset". Mor, overalt på fortovet kan jeg se blod, mit blod.
Jeg prøver at lade være med at skrige. Jeg prøver at lade være med at græde. Men jeg kan høre ambulanceredderens stemme, som siger: "Jeg tror ikke, vi klarer at redde hende".
Mor, jeg vil gerne fortælle dig, jeg sværger at jeg ikke har drukket alkohol i dag. Alle de andre drak, alle prøvede at få mig til at tage et glas, og jeg afviste det.
Ham der kørte ind i mig var vist også med til festen. Han var fuld, da han satte sig bag rattet. Jeg er ædru; og det er mig, som dør.
Hvorfor er folk så uansvarlige? Ved de ikke, at de kan komme til at slå andre ihjel? Jeg føler en smerte, som om hundrede knive skar i mig. Og den fyr, som gjorde det mod mig, er sund og rask. Det er ikke i orden. Jeg ligger på fortovet og er ved at dø, og han står og kigger på det.
Fortæl min bror, at han ikke skal græde. Fortæl far, at han må være stærk. Og når jeg dør, så skriv på gravstenen: "Fars datter".
En eller anden burde have fortalt den fyr, at han er i gang med at sætte sig bag rattet, selv om han er fuld. At det er forkert. Hvis nogen tidligere havde sagt det til ham, var alt dette måske ikke sket. Jeg kunne have levet. Nogen burde have lært ham om dette, inden det var for sent. Hvis alle forældre, fra deres børn var små, lærte dem, at man ikke må køre, når man har drukket, så ville denne tragedie ikke være sket.
Det bliver sværere og sværere at trække vejret; mor, inden jeg tager afsked, ønsker jeg at fortælle dig, at jeg er bange. Det er mit sidste øjeblik, men jeg er ikke klar til at tage afsted. Jeg ville ønske, jeg kunne omfavne dig. Du har altid været der for mig, når jeg havde behov for dig. Vær sød ikke at græde, når jeg tager afsted.
Jeg har et sidste spørgsmål: Mor, jeg lyttede til dig og jeg kørte ikke bilen, efter at have drukket. Hvorfor skulle jeg så dø?
Sørg venligst for at udbrede denne historie. Lad den være en advarsel til alle uansvarlige bilister, som sætter sig ind bag rattet med alkohol i blodet, uden at tænke på, at de risikerer at slå nogen ihjel.
