Sygeplejersken havde ikke forestillet sig, at hendes lille patients forældre skulle se det, men til sidst kan pigens mor ikke holde det ud længere, og ønsker at beskrive det, hun hver dag ser på hospitalet.
Shelby skrev:
"Jeg ser dem. Jeg sidder hver dag på den samme stol og ser på dem. Lægerne og sygeplejerskerne gør, hvad de kan, for at vi og vores lille datter skal føle os godt tilpas. Jeg kan se, hvordan deres ansigtsudtryk ændrer sig, når Sophie begynder at græde ved synet af dem, for hun ved, at det er ensbetydende med den næste indsprøjtning. Men de prøver virkelig at berolige hende, overvinde hendes frygt. Jeg hører oftere at de siger undskyld end at jeg selv siger tak.
Jeg kan se en masse armbånd på deres håndled; det er gaver fra børn, som de tager sig af og som de elsker. Jeg kan se, hvordan de trøster deres patienter, hvordan de prøver at indgive mod til nedbrudte forældre. Jeg ser, hvordan de prøver at udfylde de nødvendige blanketter, samtidigt med at de omfavner et barn, hvis mor netop nu ikke er på hospitalet.
Jeg ved, at de i løbet af deres 12 timer på arbejde glemmer alt om deres eget liv, for at kunne tage sig af de syge eller døende børn. Når de nærmer sig deres små patienter har de altid et smil på læben, uanset hvor svær situationen er. De er altid til stede, ikke bare for min datter, men også for mig. Jeg ved, at de ikke har tid, men alligevel standser de i et par minutter, for at kunne tale med mig.
Der er ikke noget, som er i stand til at gengive min taknemmelighed, eller for den sags skyld andre forældres taknemmelighed, for det de gør for vores børn. Sådanne mødre som jeg ville blive vanvittige uden dem. Det er dem, der redder vores børn, uden dem kunne vi intet gøre. Jeg takker af hele mit hjerte!
Shelbys post er et smukt udtryk for taknemmelighed for det arbejde og de vanskeligheder, som sygeplejersker og læger gennemlever, for at redde vores nærmeste.
Værd at dele med andre!
