Da de frivillige fandt den, kunne de ikke tro deres egne øjne.
Roxanne – som de frivillige kaldte tæven – var på dødens rand. Man kunne ikke bare fjerne kæden, det var nødvendigt at skære den over, og forsigtigt fjerne den fra sårene, stykke for stykke. Da dyrlægen så, hvilken tilstand hundens hals befandt sig i, blev han skræmt. Kæden havde sat sig fast i 95% af hundens hals og i dens halspulsåre. Hunden gennemgik omgående en operation, selv om der ikke var meget håb for redning.
Selv om alle odds var imod, overlevede Roxanne operationen. Den et år gamle tæve genvinder langsomt helbredet. Den opsvulmede tilstand mindskedes langsomt fra dag til dag. Da den kom til sig selv, blev det tydeligt, hvor forsømt og udmagret hunden var. For øjeblikket er tæven ved at komme til sig selv, og venter på et kærligt hjem.
Historier som denne understreger blot, hvor vigtigt det er, at vi har frivillige medarbejdere og dyrebeskyttelsesorganisationer.
