Kort før hun døde, skrev den ældre dame et brev, hvor hun forklarede, hvem hun i virkeligheden var. Da hendes sygeplejerske fandt brevet, blev hun målløs...
Og på trods af alt dette er der stadig en ung pige, som lever i denne gamle skal, og mit hjerte slår stadig.
Jeg husker de lykkelige øjeblikke, jeg husker også de dårlige. Jeg gennemlever hver enkelt dag på ny. Jeg husker på de forgangne år, som så hurtigt gik forbi, alt for hurtigt ...
Jeg accepterer det faktum, at de ikke vender tilbage til mig, men I kunne i det mindste åbne øjnene, og se på mig. Se rigtigt på mig.
Ethvert ældre menneske ville kunne nikke genkendende til disse ord. Alle var unge en gang, forelsket, fuld af planer for fremtiden. Hver af os vil en dag blive gammel, og lad os håbe, at vores nærmeste da ikke vender sig bort fra os.