Barnet blev udsat for en livstruende situation på operationsstuen. Da faren fandt ud af, hvem der arbejder der, blev han målløs!
Der er uden tvivl nogen der påstår, at nogle af vores historier er opdigtede, men er der nogen som med sikkerhed vil påstå at denne historie ikke er ægte? Vi er ofte ikke klar over hvor meget opofrelse det egentlig kræver at være læge, sygeplejerske, politibetjent eller brandmand.... De der arbejder med og for andre mennesker må ofte glemme de tragedier, de selv har gennemlevet, sådan at de kan hjælpe andre. Og det er dette historien handler om. Vi prøver at vise empati og vi undlader at dømme, for det kan vise sig at vi er lige så uretfærdige som faren til denne dreng.....
Kirurgen ankom til hospitalet i det øjeblik, da den lille patient allerede en rum tid havde ventet på denne på operationsstuen. Han kæmpede for sit liv. Mens lægen løb hen ad gangen begyndte han at klæde om, men pludseligt blev han overfaldet verbalt af faren til patienten, som var blevet kørt til hospitalet efter en ulykke. Foran patienter og personale begyndte han at råbe ad kirurgen... Hvorfor kommer du så sent?! Hvorfor?! Ved du ikke at mit barn i øjeblikket kæmper for sit liv?! Du aner ikke, hvilket ansvar du tager på dig!
Lægen nøjedes med at give et bittert smil som svar, og bad med en beslutsom men rolig stemme om lov til at udføre sit arbejde, hvorefter han gik uden om den rasende far og skulle til at gå hen til operationsstuen, men.....
Faren til det døende barn lod sig ikke skubbe til side. Han begyndte at gå efter lægen, mens han stadig råbte: Hvordan vil du have jeg skal slappe af?! Hvordan ville du føle dig tilpas, hvis det var dit barn? Rolig? Behersket?
Der kom et underligt skær over lægens ansigt, men fortsat med rolig stemme sagde han:
Vi kan som læger ikke altid udrette mirakler, men lad venligst være med at være bekymret. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at redde dit barn.
Faren var stadig helt oppe at køre, og mumlede til afsked, at det er nemt at rådgive andre, når man ikke selv skal igennem problemerne, men der var ikke andet for ham at gøre end at vente. Operationen varede flere timer. Til sidst kom kirurgen ud fra operationsstuen...
Med et smil der udtrykte glæde fortalte han den lille patients far, at operationen var gået godt, og at drengens liv nu ikke længere er truet. Uden at vente på svar kiggede manden på sit ur, og mens han løb råbte han til manden, at hvis han ville vide mere måtte han spørge sygeplejersken. Den forbløffede mand spurgte vredt sygeplejersken om han altid er lige så arrogant, og om han virkelig ikke kunne vente de få minutter, for at forklare hvad der sker med hans barn. Han kommer til at huske sygeplejerskens svar resten af sine dage...
Med tårer i øjnene sagde sygeplejersken:
Hans søn døde i går i en bilulykke. Han var til begravelse, da vi ringede efter ham. Da din søn nu ikke længere er i fare tog han af sted for at begrave sit eget barn.
Det er værd at prøve at vise lidt mere forståelse for andre... Man ved aldrig hvad et andet menneske har været udsat for i livet.
