Manden forlod sin kone og to børn. 30 år senere minder servitricens ansigt ham om et eller andet, og så kan han ikke lade være...
Forældrenes skilsmisse har altid indflydelse på børnene, særligt hvis den sker i en stresset atmosfære, sådan som det var tilfældet i Sean Whalens familie. Sean husker stadig den dag hvor han ikke kunne komme hjem perfekt, da faren havde skiftet låsene. Hans mor, ham selv og hans lillebror blev smidt på gaden. Sean er nu alenefar til tre børn. Pludselig bliver han mindet om den smertelige fortid af... servitricen på den kinesiske restaurant.
For nylig tog Sean den yngste af sine børn med til middag på en kinesisk restaurant. Da han så på servitricens ansigt og hendes ansigtsudtryk kom han til at tænke på sin egen mor. Det var kun på grund af hende at han og hans bror landede på benene igen, efter det som var sket, Takket være hendes beslutsomhed var de i stand til at leve et normalt liv. I servitricen genkendte Sean netop en enlig mor som hans egen, og så skrev han noget som har rørt tusindvis af mennesker i hele verden:
"SKILSMISSE.
Min far havde en enorm affære. Min mor, min lillebror og jeg måtte flygte fra hjemmet, for far gik amok. Den nat overnattede vi på et hotel. Da vi kom tilbage næste dag havde far allerede skiftet låsene i alle dørene. Jeg stod og kiggede på min mor, som stadig prøvede at tale med ham, for i den mindste at få lov at hente tøj og den slags ting. Men det gav han ikke lov til. Vi måtte vende tilbage senere sammen med politiet. Jeg glemmer aldrig politibetjentene som gav mig en sort affaldssæk og fortalte mig, at jeg havde 10 minutter til at samle de vigtigste ting. Jeg pakkede mit tøj sammen som jeg nu bedst kunne, og det var sidste gang vi var inde i den hjem, hvor jeg voksede op. Jeg fik ikke mine pokaler for glimrende baseball-spil med. Jeg fik ikke et eneste af mine 10.000 baseball/kort med. Jeg fik ikke nogen af mine egne ting med. For fanden, selv min skildpadde efterlod jeg!
Vi flyttede ind i en lille lejlighed sammen med mor. Alt hvad vi ejede var L***. Folk fra kirken kom med gryder, senge og mad til os.....Og min far hævede hele vores opsparing fra banken, så det eneste mor havde tilbage var det som lå i hendes pung. Jeg ved ikke hvordan hun klarede alt dette; uden nogen familie i nærheden. Uden at have nogen reel støtte, bortset fra folkene fra kirken. "
"Helt indtil i dag har jeg ingen ide om hvordan hun fik det til at hænge sammen. Jeg kan jeg ikke fatte at hun ikke bare gav op. Jeg tror ikke jeg ville have klaret det. Jeg husker tydeligt at jeg så hvordan hun lå på knæ, mens hun bad. Jeg kan næsten regne ud at det må have været en samtale mellem hende og Vorherre. Jeg kan huske hvordan tårerne trillede ned af min dejlige mors kinder, da hun tryglede gud om hjælp. Jeg følte en stærk smerte i de dage. Jeg stillede spørgsmålstegn ved mange ting, men aldrig ved om mor måske ville opgive mig og min bror. Hun opgav os aldrig. "
