Den gamle far vakte opstandelse på restauranten; da hans søn rejste sig op blev alle stille
Der var en gang en søn, som tog sin gamle far med til frokost på en restaurant. Faren var efterhånden blevet meget gammel og syg, så når han spiste tabte han noget af meden ned på skjorten og bukserne. Restaurantens andre gæster kiggede på ham bed ubehag, men sønnen lod sig ikke mærke med noget. De blev færdig med at spise; sønnen virkede fortsat totalt uberørt af situationen, og tog faren med på toilettet, hvor han tørrede madresterne af hans rynkede ansigt, tørrede pletterne væk fra skjorten og bukserne med en våd klud, redte hans hår og rettede brillerne. De kom tilbage til restauranten, hvor der blev helt stille.
Alle kiggede på dem, og spekulerede på hvordan man kan ydmyge sig selv på den måde offentligt. Dar og søn satte sig ned igen, sønnen bad om regningen, betalte, og så gik han mod udgangen sammen med faren. Så nærmede en af restaurantens gæster sig – også en ældre herre – og spurgte: "Har I ikke efterladt noget?". Sønnen svarede: "Nej, det tror jeg ikke". Så svarede den ældre herre: "I har efterladt noget! I har efterladt en vejledning til enhver søn, og håb til enhver far".
Alle i restauranten blev tavse
Gode gerninger vender tilbage til os. Hvis vi ønsker at vores børn skal tage sig af os, så bør vi selv tage os af vores forældre og nærmeste. Det er både vores pligt, og noget vi kan glæde os over.
Del denne historie med andre.
Del denne historie med andre.
