Medarbejderne i den zoologiske have afviser at kunne hjælpe en chimpanse, der er ved at drukne, men så kommer en af parkens gæster til hjælp.
Vilde dyr som for eksempel chimpanser burde ikke leve i zoologiske haver. Det bedste sted for dem er deres naturlige miljø. En hændelse, som fandt sted i Detroit Zoo i 1990 er et perfekt eksempel på, at mennesker ikke burde holde dyr indelukket, særligt hvis man ikke er i stand til at tage ansvaret for dem på en ordentlig måde.
I 1990 hændte det i den zoologiske have i Detroit, at en chimpanse med navnet Jo-jo blev angrebet af en langt mere aggressiv chimpanse, hvorefter den begyndte at flygte. Den faldt desværre ned i en kunstig dam, som befandt sig i chimpansernes udendørsområde.
I modsætning til mennesker kan chimpanser ikke svømme. Eftersom de har mere muskelvæv og mindre fedtvæv, er deres krop langt mere massiv, og de kan ikke holde sig flydende på vandoverfladen.
Jo-jo begyndte at synke. Gæsterne i haven begyndte at råbe efter hjælp, men medarbejderne i Zoo gik ikke ind på chimpansernes område, for de var bange for aberne. Chimpanser kan nogen gange være særdeles aggressive, særligt når de forsvarer deres territorium. Og dyrene er langt stærkere end en voksen mand.
En af havens gæster, lastvognchaufføren Rick Swope, løb på trods af advarsler afsted for at hjælpe chimpansen. På mirakuløs vis lykkedes det ham at trække chimpansen ind på land.
Det var ikke nemt at trække den 60 kg. tunge abe ind, og dyret gled flere gange og røg på ny ned i vandet. Men til sidst lykkedes det.
Nu var det Rick, som skulle være bekymret for sin sikkerhed. Han skulle væk fra abernes område, inden de andre chimpanser kom hen til ham. Det lykkedes heldigvis.
Mange år senere blev Rick i et interview stillet spørgsmålet, hvorfor han besluttede sig for en så heltemodig optræden, selv om medarbejderne i den zoologiske have advarede ham, samt også hans egen bevidsthed om hvor farligt det var. Rick svarede da: "Jeg kiggede den i øjnene, og det var som at kigge ind i øjnene på et andet menneske, jeg så spørgsmålet: er der dog ingen, der kan hjælpe mig?".
Dyr er vores søstre og brødre, og det er derfor pragtfuldt, at der i verden findes mennesker som Rick Swope, der ikke tøver med at risikere deres eget liv, for at hjælpe en anden skabning!