Lærerinden kunne ikke acceptere, at et handicappet barn skulle blive hjemme, mens resten af klassen var på lejrskole. Hendes løsning er vidunderlig!
Det er ikke nemt at skulle leve med et handicap. Det ved den 10-årige Maggie Velasquez alt om, for hun lider af spastisk lammelse. Det er vanskeligt for hende at gå, så derfor er Maggie nødt til at anvende specialudstyr for at komme omkring. Men som hendes mor, Michelle, siger, så er Maggie et glad og aktivt barn på trods af sit handicap. Hun har altid en positiv holdning til tilværelsen og søger at være uafhængig af hjælp fra andre. Ligesom sine jævnaldrende elsker hun også at tilbringe tiden under åben himmel.
Da Maggies klasse skulle på en fælles udflugt med overnatning i skoven, virkede det ikke umiddelbart som om, at Maggie ville kunne ledsage sine klassekammerater. Hendes gangapparat egner sig absolut ikke til at bevæge sig på skovstier, og uden hjælp er pigen ikke i stand til at komme rundt.
Det var da at hendes lærer, Helma Wardenaar, besluttede sig for at gøre alt, hvad der stod i hendes magt, for at Maggie kunne ledsage de andre elever. Helma overvejede først at gøre brug af en kørestol, men den ide faldt til jorden på grund af det ujævne terræn i skoven. Hun overvejede også at få fat i en pony, sådan at Maggie kunne sidde på ryggen af denne, men det var ikke tilladt at tage dyr med ind i skoven.
Herefter kontaktede hun først et firma, som sælger udstyr til den slags udflugter. Hun var ude efter noget udstyr, som gjorde, at hun kunne bære Maggie på ryggen. Igennem en time prøvede hun udstyret i butikken for at finde noget brugbart, men det lykkedes heller ikke. Først to uger senere ringede en medarbejder fra butikken og fortalte, at han havde fundet det ideelle udstyr til sådan en ekspedition.
Det var en rygsæk med navnet "Free Loader” som desværre ikke var helt billig, for den kostede 300 dollar, og ydermere ville Helma skulle bære pigen på ryggen. Men som hun selv sagde, var det det hele værd. Lønnen for hendes besvær var Maggies glade smil. Pigen var meget lykkelig over, at hun kunne deltage i lejrskolen.