Læs her, hvorfor tabet af en hund kan være endnu mere smerteligt end tabet af et nærtstående og elsket menneske.
Har du oplevet, at en af dine bekendte har betroet dig, at hundens død var endnu værre end tabet af et familiemedlem? Eller måske har du selv gennemlevet noget lignende.
Den måde samfundet fungerer på, gør, at vi føler skyld over vores følelser. Undersøgelser viser imidlertid, at tabet af en hund kan være langt mere smertelig, end mange mennesker tror.
Da vores hund, Sorte, måtte aflives på grund af en fremskreden kræftsvulst, gennemlevede min far det voldsomt. Jeg husker, hvordan han parkerede bilen, da han vendte tilbage fra arbejde, og så bare blev siddende i bilen, uden at have energi til at overskride dørtrinnet til lejligheden. Han vidste, at når han gik indenfor, ville der ikke være nogen, som hoppede op ad hans ben og bad om at blive kærtegnet, ingen ville (i bogstaveligste forstand!) tisse af glæde. Pludselig mistede han en ven, nogen han kunne spadsere med og snakke med mand og hund imellem. Da jeg mange år senere ikke var i stand til at holde mig oprejst, efter selv at have mistet en hund, hjalp min far mig. Han holdt om mig, og han var der for mig. Jeg forstod dengang ikke, at man kan gennemleve tabet af en hund så voldsomt. Nu har en artikel i Business Insider kastet lys over, at tabet af en gammel hund rent faktisk kan være værre end tabet af et familiemedlem. Og at det er helt normalt.
Et væsentligt element i dette er, at når en hund dør, har vi ikke nogen ritualer, som hjælper os med at overkomme tabet. Der er ikke noget gravøl. Arbejdskollegerne siger ikke, at vi bare skal tage et par fridage. Der er ikke nogen officielle fridage på grund af hundens død. Det virker ikke passende at vise for megen sorg. De fleste mennesker forventer, at vi omgående fortsætter i de normale rutiner. I henhold til undersøgelser kan det være en af de væsentlige faktorer, som forstærker vores sorg.
Hunde udfylder en meget vigtige rolle i deres menneskers liv.
De vækker os om morgenen, de er der altid for os. De er altid klar til at lege eller at blive kælet for. Der er ingen tvivl om, at det er menneskets bedste ven. Der findes endda et udtryk, som siger: "Jeg ville ønske, jeg var et sådant menneske, som min hund tror jeg er". I henhold til psykologer giver hundene os betingelsesløs kærlighed. Efter tabet af et nærtstående dyr, føler vi en enorm tomhed indeni. En del af vores liv og vores daglige ritualer forsvinder pludseligt.
Når vi taler med vores nærtstående, bruger vi ofte et følelsesmæssigt register, som vi også kunne bruge til vores dyr. Psykologer mener, at det viser, hvor stor betydning dyr spiller i vores liv. Vi behandler dem som en del af familien.
Tabet af vores elskede hund er tabet af noget langt større end "bare en hund". Det er tabet af betingelsesløs kærlighed, den bedste ven og ledsager. Vi bør derfor ikke skamme os over at vise sorg.
Læs denne særdeles inspirerende tekst
