Alle troede, at hjernefunktionen var ophørt. Fire år senere åbnede hun øjnene og overraskede alle.

Efter næsten 4 år i vegetativ tilstand åbnede Victoria øjnene og begyndte at blinke med øjenlågene. Det var et gennembrud. Endelig kunne hun kommunikere med den omgivende verden. Hun kunne vise, at hun var til stede, forstod og følte. Hun blinkede en gang, for at sige "nej" og to gange for at sige "ja". Sådan indledtes den langsommelige proces med at vende tilbage til et godt helbred.

Endelig blev Victoria i stand til at spise noget. Hun begyndte at bevæge sig. Hun begyndte at tale, i begyndelsen kun som en utydelig vrøvlen, men talens brug vendte gradvis tilbage.

Victoria begyndte at bevæge sig ved hjælp af en kørestol og ville tilbage i skole. Hun havde en masse, som skulle indhentes, men hun var voldsomt motiveret. Hendes brødre havde svært ved at tro, hvor ambitiøs hun var. Med deres hjælp lykkedes det hende at afslutte skolen. En dag begyndte Victoria igen at svømme. Det første møde med vandet var skrækindjagende for hende. Hun var fuldstændig panisk ved tanken om at skulle ned i bassinet. Men så tog hun en redningsvest på og giv ned i vandet. Sådan begyndte hendes oplevelse med svømning på ny.