Den døende drengs sidste samtale med moren vil give tårer i øjnene på enhver...
Jeg – Min elskede ... Jeg kan ikke længere sørge for dig her. Den eneste måde at sørge for at du er lykkelig, er at lade dig tage afsted til himlen.
Nolan – Så tager jeg derhen, og der vil jeg lege indtil du kommer til mig, for du kommer, ikke?
Jeg - Selvfølgelig! Det er ikke så nemt at slippe af med sin mor, det kan du være sikker på!
Nolan – Tak mor! Jeg vil meget gerne lege.
Nogle dage senere var Nolan nu kun i stand til på skift af vågne og falde i søvn. Ruth var hele tiden ved hans side. Hun forlod ham kun, for at gå på toilettet eller tage et bad. Hver gang bad hun sønnen, om at kigge hen mod døren, for hun ville komme tilbage om få minutter.
Denne gang lukkede Nolan øjnene med det samme, da hans mor lukkede døren. Hans onkel og en sygeplejerske var sammen med ham. Hans højre lunge klappede sammen ... Hans tilstand var kritisk, og agonien varede adskillige timer. Nolan vågnede kun et øjeblik, for med et smil at fortælle sin mor, at han elskede hende.
Vi må ikke glemme Nolans ord. Del dette med andre!
