Gennem 77 år modtog han breve fra sin afdøde far. Den sidste besked fik han, da han var døende...
Historien om Rafael Zohler vil uden problemer kunne tjene som et filmmanuskript! Det, som hans far gjorde for ham, inden han døde, er et bevis på, at kærligheden overgår døden, og at en far kan være til stede i sin søns liv, selv hvis han taber kampen til en sygdom ...
Rafael var kun 8 år gammel, da hans 27-årige far kom på hospitalet. Manden led af kræft, og lægerne skjulte ikke for ham, at der ikke var noget, de kunne gøre ved det ... Det var da, den unge far besluttede at skrive breve til sin søn, for om ikke andet på denne måde at kunne lede hans liv og hjælpe ham til at vokse op, til at blive et godt menneske. Takket være brevene ville han altid kunne være ved Rafaels side, når denne havde behov for ham ...
Den dag hans far døde, modtog Rafael "Livets Bog" fra ham – den afdøde far havde i en trææske anbragt alle brevene med anbefalinger, på en sådan måde, at sønnen kun ville åbne dem, når han havde behov for det. Han skulle lade sig lede af teksten uden på kuverterne
Rafael åbnede med det samme det første brev, hvor der på kuverten var skrevet "Når jeg ikke er her længere". Rafael vidste ikke, at hans far var døende. Til det sidste øjeblik udtænkte de fælles ferieplaner. I brevet forklarede den afdøde, hvorfor han ikke havde ønsket at fortælle sønnen noget om sin tilstand:
"Kære søn,
eftersom du læser dette, er jeg nu død. Jeg vil gerne undskylde for, at jeg hemmeligholdt min sygdom for dig. Jeg fortalte dig ingenting, for jeg ønskede ikke at se, hvordan du græder. Det var kun min beslutning, men jeg synes, at en person som ved, at han er ved at dø, har ret til at være lidt egoistisk. Der er stadig så mange ting, som jeg ønsker at vise dig, men der er stadig visse ting, som du ikke er i stand til at forstå ... Netop af denne grund har jeg skrevet disse breve.
Jeg skal bede dig åbne dem på det tidspunkt, som er angivet på kuverterne, ok? Det vil være vores hemmelighed. Jeg elsker dig. Tag dig af mor – nu er det dig, der er manden i huset.
Far.
PS. Din mor har ikke fået nogen breve, hende har jeg givet bilen, og vov ikke at tage den fra hende, når du har taget kørekort."
Rafael holdt ord, og takket være dette havde han hele livet en følelse af, at faren er ved hans side og hjælper ham i vanskelige øjeblikke, altid med godt humør og vældig kærlighed ...
Rafael erindrer, hvordan hans far forudså mange forskellige situationer, som for eksempel hans skænderier med moren, mens han voksede op. Da han var 15 år gammel kunne han ikke acceptere morens valg af en ny fyr ... Der var frygtelige skænderier, og den af raseri hvidglødende dreng fandt i sit skrin en kuvert med titlen "Når du skændes voldsomt med mor":
"Tal med hende, og giv en undskyldning. Jeg ved ikke, hvem af jer der begyndte, eller hvem der har ret, men jeg kender din mor ret godt. Det er bedre at tale med hende med det samme og give hende en undskyldning, for det er det klogeste du kan gøre. Du kan alligevel ikke overbevise hende, og bortset fra det ...
så er hun din mor og elsker dig mere, end nogen anden i verden. Ved du, at hun fødte dig uden bedøvelse, for en eller anden havde fortalt hende, at det vil være bedre for dig? De viste os allerede i skolen, hvordan en fødsel ser ud. Du behøver vist ikke flere beviser på hendes kærlighed?
Jeg elsker dig,
Far.
Rafael viste dette brev til sin mor, og de havde begge indtryk af, at den elskede mand og far stadig var sammen med dem. Og ydermere fik han dem til at enes! Og hermed er det ikke slut ... Rafael var forbløffet over, hvor præcise og anvendelige farens råd var! Se selv her.
