Han adopterede en hund, og fik sammen med ham et brev fra den tidligere ejer - indholdet af brevet bragte ham til tårer...
Engang imellem falder vi over en historie hvor vi ikke kan lægge den fra os indtil vi er færdige. Denne smukke historie er præcis sådan en. Vi kan ikke med sikkerhed sige om den er ægte eller fiktiv, men den er værd at læse under alle omstændigheder. Det er derfor vi har besluttet at dele den med dig.
"Reggie, jeg vidste straks at det var en hund for mig, jeg indrømmer gerne at det ikke var nemt, jeg kunne ikke enes med Reggie og da jeg kiggede nærmere på hans adoptionspapirer, fandt jeg et brev stilet til den nye ejer af Reggie. Før jeg åbnede det, sagde jeg til hunden - Måske har din tidligere ejer nogle gode råd til os?"
Til personen som har adopteret min hund:
Jeg er ikke glad for at du har fået dette brev. Det betyder nemlig at der er en ny ejer af Reggie, og jeg ikke længere er hos ham.
Lad mig fortælle dig lidt om vores labrador, jeg håber at det vil hjælpe dig med at bygge et bedre forhold til denne vidunderlige hund.
Til at starte med - Reggie elsker tennis bolde. Jo flere jo bedre! Han plejer at have to bolde i munden. Han prøver tit at få fat i en tredje, men det er ikke lykkedes endnu. Ligemeget hvor du kaster bolden hen, så løber Reggie efter den - så vær forsigtig når der er veje i nærheden. Vi ville helst at det ikke endte i en tragedie!
Reggie kender de almindelige kommandoer som sit, stop og på plads. To gange om dagen - ved morgenmad og aftensmad. Han er blevet vaccineret, men hader at besøge dyrelægen.
Til sidst vil jeg bare bede dig om at give ham lidt tid til at falde til. Igennem årene har vi været alene i to år. Jeg vil også fortælle dig en hemmelighed. Han hedder slet ikke Reggie. Jeg ved ikke hvorfor jeg skrev sådan et navn i papirerne. Eftersom du læser dette brev, så fortjener du at kende hans rigtige navn - Tank. Jeg kaldte ham sådan fordi jeg var i hæren. Det eneste jeg bad om før udsendelse til endnu en mission i Irak, var at de fandt et godt hjem til Tank. Han har været min eneste familie i 6 år. Næsten lige så længe som jeg har arbejdet i militæret. Jeg håber at i vil være en familie nu, og at han vil elske dig så meget som jeg elskede ham.
Hvis jeg må efterlade Tank for at forsvare vores land mod terrorister - så er det sådan. Jeg håber Tank vil være stolt af mig og forstå det. Det er en meget klog hund.
Held og lykke!
Paul Mallory
Jeg lagde brevet tilbage i konvolutten. Selvfølgelig havde jeg hørt om Paul Mallory. Han var en krigshelt og for et par måneder siden havde han modtaget en medalje post-mortum som et bevis på hans indsats for landet.
Jeg kigede på min hund. “Hey Tank” - sagde jeg roligt, og hunden løftede hovedet og begyndte at logre med halen.
Han løb hen til mit ben og begyndte at slikke sig om munden.
- “Vil du kaste med bold?”
Hunden løb ud af rummet og efter lidt tid kom han tilbage, med tre tennisbolde i munden…
Kunne du lide historien? Glem ikke at dele den med dine venner og familie!
