7 slags billeder af børn, som man ikke bør anbringe på Internettet.
Billeder med en tvivlsom kontekst. Et billede af barnet, som hænger på plankeværket omkring zoologisk have, eller et 2-årigt barn, som for sjov prøver en skefuld øl fra fars glas. Behøver vi nævne flere eksempler? Der er visse ting, man ikke bør foretage sig, og endnu mere forevige dem på billeder.
Ydmygende billeder. Billeder, hvor vores børn ligger på jorden og græder i vilden sky eller er hysteriske. Billeder, hvor vi viser, hvilke underholdende straffe vi har udtænkt. Sådanne film eller billeder vil kunne give bagslag i fremtiden. De kan have en særdeles negativ indflydelse på vores børns psykiske tilstand.
Billeder af diplomer og andre dokumenter. Det er klart, at alle forældre er stolte af deres unger. Billeder af diplomer kan imidlertid give fremmede mennesker en hel masse oplysninger om, hvor vores barn går i skole, og hvilke ekstratimer det går til. Endvidere skal man huske på, at der eksisterer forbryderbander, som specialiserer sig i identitetstyveri. Lad os ikke gøre det nemmere for dem, ved at opgive vores personoplysninger på Internettet.