Hun døde under fødslen af sit første barn. 24 timer efter at hendes mand havde sagt sit sidste farvel, skete der et mirakel!
Det undrer mig ikke at par ikke tænker på hvilket køn deres barn vil være, hvordan det vil se ud eller hvem det vil være mest lig, og istedet bare vil have en problemfri fødsel og et sundt barn.
Melanie Pritchard og hendes mand kunne ikke klage - graviditeten var en success, og den kommende mor havde ikke den mindste smule ubehag. Ingen kunne have regnet med at fødslen ville bringe en tragedie med sig.
Melanie og hendes mand ankom til hospitalet kort før fødslen. Lægerne var straks bekymrede over at den kommende mor havde sammentrækninger. Hun blev hastet ind på operationsgangen. Der var tale om en meget sjælden situation.
Lægerne havde opdaget en fostervands emboli. Det er en meget sjælden komplikation af graviditeten som involverer at fostervandet kommer ind i morens blod, og som resultat er der symptomer meget lig anafylaktisk chok. Det medfører pulmonal hypertension, hjertestop og til sidst døden.
Melanies hjerte stoppede med at slå efter at hendes datter kom til verden. Doug, Melanies mand, hørte fra lægerne at det var tid til at sige farvel til hans kone. Han husker at det eneste som gentog sig selv i hans hoved var, hvordan kan det ske at efter kun tre års ægteskab måtte han allerede sige farvel. Han var i chok - graviditeten foregik uden problemer, og nu var hans kone døende.
Han insisterede på at være til stede på operationsstuen. Det var her de fik øje på de indre blødninger som andre havde overset. 24 timer senere, var han lettet over at kunne offentliggøre et ægte mirakel! Hans kone vågnede! Det var gode nyheder, eller næsten kun gode nyheder.
