Da forældrene identificerede deres afdøde søn i lighuset fik de et chok! Det havde de ikke kunnet gætte!
Den amerikanske soldat kom tilbage fra en mission i Korea, og landede i Los Angeles. Han ringede straks til sine forældre, for at fortælle dem, at han var på vej hjem. -Mor, far, jeg kommer hjem nu. Jeg må imidlertid bede jer om en tjeneste. Jeg vil gerne tage en ven med. Forældrene samtykkede med glæde i at tage imod gæsten.
-Det er noget, som I bør vide fortsatte sønnen -Min kammerat mistede en arm og et ben i kamp. Han har ikke noget sted at gå hen. Jeg vil gerne have, at han bliver med os. Soldatens forældre samtykkede desværre ikke, de tilbød kun hjælp til at finde et sted, sønnens kammerat kunne opholde sig. Veteranen gav dog ikke op. -Nej, mor og far. Jeg vil have, at han skal bo med os. - sagde han, inden han lagde på.
Siden den telefonsamtale hørte forældrene ikke nogen fra sønnen. Dagen efter modtog de et telefonopkald fra lighuset. Deres søn havde kastet sig ud fra en bygning, og var død. Tilfældet blev anset for at være selvmord. De chokerede forældre tog straks til Los Angles, for at identificere deres søn. De genkendte straks hans ansigt, men efter et øjeblik bemærkede de, at kroppen manglede en arm og et ben. Så gik det op for dem ... Der var ikke tale om nogen kammerat, sønnen havde hele tiden talt om sig selv.
Denne tragiske historie er ikke bare bevægende, men indeholder også en meget vigtig lektion. Udseendet har alt for stor betydning i dag. Det, om nogen ser godt ud eller er handicappet, definerer hvordan andre opfatter vedkommende.
Når en ulykke, alderen eller sygdom ændrer et menneske, kan det være svært for vedkommende at acceptere dette. Særligt, hvis man også føler, at den måde andre mennesker behandler én på, ændrer sig. Vi får da brug for ubetinget kærlighed og støtte – særlig fra de nærmeste. Vi bør altid acceptere andre, uanset hvordan de er forskellige fra os. Om det drejer sig om handicap, hudfarve eller sygdom. Det dette med andre!
