Hun skrev et brev til sin datter, og blev skreget ud ... en unaturlig, ond mor. Se her, hvad det drejer sig om.
Rollen som forælder kræver visdom og forståelse for visse forhold, som der er tale om i brevet. Moren skrev et bevægende brev til sin datter, i anledning af hendes 15. år fødselsdag. Det er et brev, der bør læses af alle! Teenageren offentliggjorde det selv på sin Facebook profil med tilføjelsen: "En livslektion, jeg elsker dig mor". Her er brevet: "Om 3 år fylder du 18, og ja, så bliver jeg nødt til at smide dig ud hjemmefra. Det lyder ikke særlig rart, vel? Det er imidlertid sandheden. Jeg vil gerne have, at du erkender, at du om 3 år officielt bliver voksen. Jeg vil gerne hjælpe dig med din start i voksenlivet med en række råd. Jeg håber, at jeg hjælper dig med at blive en fremragende, voksen ung kvinde".
"Du er smuk, charmerende og intelligent. Du er fremragende. Jeg har nu kendt dig i 15 år, og jeg kan se, at du er bedre end jeg havde drømt om i min vildeste fantasi. Hvis der er nogen, som ikke bemærker dette, så er det vedkommendes problem, ikke dit. Lad aldrig nogen overbevise dig om, at det forholder sig anderledes.
Jeg er bestemt ikke det bedste eksempel, du kunne have. Du er helt anderledes end jeg, du har din egen personlighed, du kan lide andre ting, og ønsker at hellige dig noget helt andet. Du har ret til at stille spørgsmålstegn ved min autoritet og mine værdier. Husk dog på, at du selv er ansvarlig for dine beslutninger. Du er fri, og jeg forventer ikke noget af dig.
Sådan er det, min elskede, du skylder mig intet. Jeg ønsker ikke, at du har en følelse af at skulle give mig noget tilbage. Du behøver ikke komme og støvsuge for mig, når jeg bliver gammel, du skal ikke sikre min alderdom, og du skal heller ikke komme med den Nobelpris til mig, som jeg ikke selv fik tildelt. Du er fri, du kan vælge det, som er bedst for dig. Det er dit liv og dine valg".
"Husk dog på, at hvad der end sker, vil jeg være på din side. Jeg vil støtte og hjælpe dig, når du beder mig om det, men jeg har ikke tænkt mig at blande mig. Du har ret til dit eget liv.
Om du vil giftes eller ej, om du beslutter dig for børn eller ikke, dine politiske synspunkter, venner ... det er kun dine beslutninger, som du har fuld ret til at træffe. Jeg synes ikke, at min tro eller synspunkter burde influere på dig. Gør det, som dit hjerte fortæller dig.
Men det, som er det bedste for dig, er ikke altid det bedste for andre".
"Stol kun på dig selv. Ikke på mig, for jeg sidder ikke i dit hoved. Du behøver ikke fortælle mig alt, hav dine egne hemmeligheder. Jeg har også en mor, og jeg har også hemmeligheder for hende. Kun du ved alt om dig selv. Og kun du ved, hvad der er det bedste for dig, men husk, at det er et enormt ansvar.
Med dine 18 år bliver du fuldkommen ansvarlig for dine valg. Prøv at være lidt alene, lav noget alene. Meld dig til et spændende projekt, tag til et fremmed land, lær dig selv at kende. Du er heldig, for du vil altid have støtte i din familie, som elsker dig, men tænk ikke på os ud fra devisen: det er min familie, så de skylder mig hjælp, for det er en giftig tilgangsvinkel, på samme måde som tanken: det er min datter, så hun må ofre sit liv for mig".
