Der var ikke nogen der troede, at sønnen til en kræftsyg kvinde ville reagere på denne måde ... Det er meget, meget trist.
Logan Sullivan var et ideelt barn. Elskelig, god, glad, dygtig i skolen og med masser af kammerater. Logan var sin mors stolthed, og han var ikke i stand til at forestille sig livet, uden sin mor ... Da hun fik en aggressiv kræft i bugspytkirtlen, blev hun meget bekymret for Logan. Den 8-årige ville ikke tage godt imod meddelelsen om morens sygdom, så hun udtænkte en historie ... uden at vide, hvilken tragisk drejning den ville tage.
Logan var helt vild med superhelte, så moren fortalte ham, at hun snart forvandler sig til en af X-Mens venner, og ville skulle tage med dem på en mission. Hun troede, at hun kunne beskytte sit barn på denne måde, eller i det mindste mindske hans smerte en smule. Hun tog helt fejl.
Der gik en måned, og det blev værre og værre med Logan. Han holdt op med at lave lektier, var uopmærksom i timerne og fjernede sig fra kammeraterne. En dag var der en af lærerne som bemærkede, hvordan han sad alene og græd i klasselokalet. Den 8-årige var skrækslagen, for ... han kendte ikke sandheden. Han vidste ikke, hvad der var galt med hans mor. Han kunne kun se, at hun blev svagere og svagere, hvordan hun havde blå rander under øjnene og håret faldt af, samt at hun forsvandt i flere dage, hvor han blev passet af en tante eller en barnepige.
Læreren forstod hans manglende følelse af sikkerhed. Han fortalte sandheden om morens sundhedstilstand. Læreren erindrer, hvordan han omfavnede drengen, og lod ham græde ud. Han kunne ikke gætte, hvilken beslutning Logan ville tage.
Han skrev et brev til sin mor:
Mor,
Jeg vil også være superhelt. Jeg ønsker at dø, for at være sammen med dig i himlen. Jeg vil ikke leve uden dig. Jeg skynder mig lidt, og venter på dig der.
Han efterlod sedlen på morens seng, og i sit yndlings-Supermandskostume sprang han ud fra 3. sal. Han døde på stedet.
