Hun blev mobbet og forfulgt i skolen. En af dem som mobbede hende værst, inviterede hende mange år senere ... i byen. Hendes reaktion er bare skøn!
Louisa Manning studerer på Oxford Universitet. Hun lærer en masse, har glimrende karakterer, og er populær blandt lærere og medstuderende. Hun har også en masse ekstraaktiviteter – hun ror, lærer papirklip, holder af at løse matematiske opgaver. Man kan godt sige, at hun har et glimrende organiseret liv, men sådan var det ikke altid. Det er faktisk først for nylig det har udviklet sig i den retning, og hendes mareridt begyndte, da Louisa var 12 år gammel.
Louisa var offer for forfølgelse i skolen. Som barn var hun langt større end sine skolekammerater, og derfor kalde alle hende en fed drengetøs. Hun begyndte også at udvikle sig tidligere end de andre piger i klassen, og der var ikke nogen ende på kommentarerne til hendes krop og behåring. Gennem tre lange år vågnede Louisa hver morgen med mavepine, når hun vidste, at hun skulle i skole. Hun begyndte at undgå mad, lukkede sig inde i sig selv, og mistede sit selvværd. Da hun var færdig med skolen besluttede hun imidlertid at ændre på tingene...
Pigen begyndte at holde kontrol med, hvad hun spiste. Hun startede også på at dyrke sport, og på studiet blev hun veninde med en anden studerende, som havde gennemlevet nøjagtigt det samme, som hun selv. Nu går de sammen til sportsaktiviteter, og man kan se effekterne med det samme - Louisa er en flot og velformet pige!
Louisas skønhed blev også værdsat af ... en gammel skolekammerat, en af dem, som mobbede hende allermest. De mødtes tilfældigt til en fest. Hun gjorde tydeligvis indtryk på sin gamle skolekammerat, for han inviterede hende til middag. Louisa var i dybt chok – den fyr havde ydmyget hende uden ophør, brugt øgenavne om hende, og fået hende til at græde, og nu inviterede han hende simpelt hen i byen. Hendes første indskydelse var simpelt hen at sige nej tak, men så gjorde hun noget, der var bedre end det.
Hun aftalte at møde ham på en restaurant, men hun mødte op langt tidligere, kun for at bede tjeneren om, at hun gav et brev til fyren og et billede, hvorefter hun forlod restauranten, og lukkede døren til fortiden efter sig. Se her, hvad hun skrev:
"Hej,
Tilgiv mig, at jeg ikke vil være sammen med dig i aften.
For otte år siden, da jeg var tyk, vrængede du af mig, kan du huske det? Nej? Tja, men jeg husker det perfekt. Igennem de følgende tre år spiste jeg kun et æble hele dagen. Blandt andet derfor besluttede jeg mig til at droppe middagen med dig.
Kan du huske mine øjenbryn, som du morede dig sådan over, for de så ud, som om de var sammenvoksede? Mine behårede ben, som indgav dig sådan en afsky? Eller måske kan du huske, hvordan du sammen med kammeraterne, dag efter dag, gennem tre år, kaldte mig en drengetøs? Det tvivler jeg på ... Dengang så du mig ikke. Du bemærkede mig kun otte år senere, fordi du syntes, at jeg er tilstrækkelig sexet til at blive behandlet som et menneske.
Jeg havde lyst til at sende dig et erindringsbillede. Når du tænker på mig næste gang, så husk også på pigen fra billedet, som måtte leve med alt det, som du foretog dig.
Louisa."
Louisa behandler et vigtigt emne – Ofte er de gamle forfølgere end ikke klar over, at de i årevis har gjort skade for andre. Lad os lære børn at respektere andre, allerede fra de første år!
