Manden gik ind på restauranten, for at spise aftensmad. Da han fik regningen, kunne han ikke holde tårerne tilbage.
En ubetydelig gestus er nogen gange i stand til at gøre et andet menneske stor glæde. Vi gentager hyppigt, at de gode gerninger vender tilbage til os selv. Ofte bemærker vi det imidlertid ikke engang. Denne historie, som udspillede sig i Malappuram i den indiske delstat Kerala, er et eksempel på, hvordan gode gerninger kan komme tilbage til os med det samme.
Akhilesh Kumar havde netop afsluttet en dags hårdt arbejde med forretningsmøder. Han gik ind på restauranten på hotellet i Sabrina i Malappuram. Han ville bare spise aftensmad så hurtigt som muligt, og derefter endeligt slappe af. Lige efter at han havde bestilt maden bemærkede han, hvordan en lille dreng stirrede på ham gennem restaurantens vindue. Det sultne barn, som boede på den samme gade, betragtede forretningsmanden, som netop skulle i gang med at spise aftensmad. Akhilesh gav tegn til drengen, om at denne skulle komme indenfor, sammen med sin lillesøster. Han spurgte de to søskende, hvad de havde lyst til at spise. Og derefter bestilte han det, som de havde valgt.
Da tjeneren kom med maden, kunne drengen ikke holde sin glæde tilbage; hans søster greb ham om armen og forhindrede, at han kastede sig over maden. Hun ville have, at de begge skulle vaske hænder, inden de gik i gang med at spise, og det gjorde de så. Børnene spiste maden i stilhed. De smilte ikke, og sagde ingenting. Da de var færdige, kiggede de på manden, som havde bestilt maden til dem. Akhilesh var endnu ikke begyndt at spise. Han var ikke sulten. Børnene sagde tak for mad, og forlod restauranten.
Til slut spiste Akhilesh sin aftensmad, og bad om regningen. Da han modtog den, blev han slået med undren. Der var ikke noget tal på den, kun ordene: "Vi har ikke nogen maskine, som kan udstede en regning, for at være menneskelig. Vi ønsker alt godt."
Del denne gribende historie. Den originale post kan findes på portalen Facebook fra januar.;
