En vred hustru forlod sin mand efter et skænderi. To dage senere får hun dette brev fra ham.
En far kommer hjem efter en udmattende dag på arbejdet. Det eneste, han vil, er at se fodboldkampen uden at skulle høre på at børnene skriger og uden at skulle hjælpe til. Men netop i dag har hans kone fået nok og forlader ham. Hans verden falder fra hinanden, da han bliver efterladt alene med børnene. Her er hans ord:
"Kære skat,
For to dage siden kom vi rigtig op at skændes. Jeg kom træt hjem fra arbejde. Klokken var 8, og det eneste, jeg ville, var at sætte mig ned og se kampen.
Da jeg så dig, var du udmattet og i dårligt humør. Børnene sloges og babyen græd, mens du forsøgte at få ham lagt i seng.
Jeg skruede bare op for fjernsynet.
"Der ville ikke gå noget af dig, hvis du hjalp lidt til og blev mere involveret i at passe dine børn," sagde du vredt, mens du skruede ned for fjernsynet.
Jeg svarede vredt, "Jeg har været på arbejde hele dagen, så du kan blive hjemme og lege med dukkehus."
Skænderiet fortsatte i det evindelige. Du græd, fordi du var vred og træt. Jeg sagde grimme ting til dig. Du råbte og sagde, at du ikke kunne tage det mere. Du stormede grædende ud af huset og efterlod mig alene med børnene.
Jeg måtte give børnene aftensmad og gøre dem klar til sengetid. Næste dag var du ikke kommet tilbage, så jeg måtte bede chefen om en fridag, så jeg kunne blive hjemme og passe børnene.
Jeg har oplevet, hvordan det er, når de græder og raser.
Jeg har oplevet, hvordan det er, når man styrter rundt hele dagen, og ikke har et ledigt øjeblik til så meget som at tage et bad.
Jeg har oplevet, hvordan det er, at skulle varme mælken, klæde barnet på og gøre køkken rent, alt sammen på en gang.
Jeg har oplevet, hvordan det er, når man går i huset hele dagen uden at have nogen at snakke med, der er over 10 år gammel.
Jeg har oplevet, hvordan det er, når man ikke kan slappe af ved bordet og nyde et afslappet måltid i sit eget tempo, fordi man skal være efter ungerne.
Jeg har oplevet, hvordan det er, at være så mentalt og fysisk træt, at det eneste, jeg vil, er at sove i 20 timer i træk, men jeg måtte op tre timer efter, jeg gik i seng, fordi den mindste begyndte at græde.
Jeg har gået i dine fodspor i to dage og to nætter, og jeg kan garantere dig, jeg forstår dig godt.
Jeg forstår godt, du er træt.
Jeg forstår godt, at du konstant opofrer dig, fordi du er mor.
Jeg forstår godt, at det er mere udmattede end at være sammen med firmaledere i 10 timer, hvor jeg tager finansielle beslutninger.
Jeg forstår godt, hvor frustrerende det har været at opgive din stilling og din økonomiske uafhængighed, så du kan være her for dine børn.
Jeg forstår godt, du føler dig usikker, fordi din økonomiske sikkerhed ikke længere afhænger af dig men af din partner.
Jeg forstår godt det offer, det er, at du ikke kan gå ud med vennerne eller motionere eller sove hele natten.
Jeg forstår godt, hvor svært det kan være at sidde hjemme og se efter børnene, mens du føler, du går glip af de ting, der foregår uden for hjemmet.
Jeg forstår også godt, at du bliver vred, når min mor kritiserer din børneopdragelse, for der er ingen, der ved bedre end deres egen mor, hvad der er bedst for børn.
Jeg forstår godt, at når du er mor, bærer du den største samfundsopgave. Den, ingen påskønner, værdsætter eller betaler dig for.
