Da han kom hjem, ignorerede hans kone ham. Han vidste at han måtte ændre noget, og stillede hende dette ene spørgsmål…
"Jeg var på bogturné, da tingene kulminerede. Vi havde lige haft endnu et stort skænderi over telefonen og Keri havde lagt på. Jeg var alene, følte mig ensom, frustreret og arrig. Jeg havde nået min grænse. Det var der jeg vendte mig mod Gud. Jeg ved ikke, om man kan kalde det en bøn - måske er at råbe ad Gud ikke en bøn, måske er det - men hvad end jeg var i færd med, vil jeg aldrig glemme det. Jeg stod i badet i Buckhead, Atlanta Ritz-Carlton og råbte til Gud, at det ægteskab var forkert, og at jeg ikke kunne holde det ud mere. Så meget som jeg hadede ideen om en skilsmisse, var smerten ved at blive sammen for meget. Jeg var også forvirret. Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor et ægteskab med Keri var så svært. Dybt nede vidste jeg at Keri var et godt menneske. Og jeg var et godt menneske. Så hvorfor kunne vi ikke enes? Hvorfor havde jeg giftet mig med en, der var så forskellig fra mig? Hvorfor ville hun ikke ændre sig? Til sidst, hæs og knust, satte jeg mig ned i badet og begyndte at græde."
I dybderne af min fortvivlelse, kom mægtig inspiration til mig. Du kan ikke ændre hende, Rick. Du kan kun ændre dig selv. I det øjeblik begyndte jeg at bede. Hvis jeg ikke kan ændre hende, Gud, så ændr mig. Jeg bad til langt ud på natten. Jeg bad næste dag på flyet hjem. Jeg bad som jeg gik ind ad døren til en kold hustru, som knap nok lagde mærke til mig. Den aften, da vi lå i vores seng, centimeter fra hinanden, dog kilometer fra hinanden, kom inspirationen, jeg vidste hvad jeg måtte gøre.
Næste morgen rullede jeg om på siden i sengen ved sien af Keri og spurgte...
