Han valgte en tilværelse med sin elskerinde, og da han fortalte konen om det, gav hun sit samtykke til skilsmisse, men på en enkelt underlig betingelse...
Hvad er problemet for parforhold i vore dage? Det drejer sig om, at når noget holder op med at virke, så er der ingen der gider reparere det. Ægtepar med mange år sammen træffer beslutning om skilsmisse, for det er lettere end at prøve på igen at vække følelserne til live. Her er en mand som for sent forstod, hvor meget konen betød for ham....Se hvad han skriver:
"Da jeg vendte hjem den pågældende dag vidste jeg, at det er nu, jeg fortæller hende det. Jeg satte mig til bords, men spiste ikke noget. Jeg fortalte hende blot at jeg ville have skilsmisse. Hun reagerede ikke hysterisk, spurgte bare roligt – hvorfor? Hun blev først vred da jeg ikke besvarede spørgsmålet... Hun råbte til mig, at jeg ikke er en rigtig mand, og så begyndte hun at græde. Jeg ved ikke om hun havde regnet ud, at Jane var årsagen.
Uanset hvad forsøgte jeg at opføre mig som en mand. Jeg ville lade hende beholde huset, bilen og 30% af aktierne i mit firma. Problemet var, at hun end ikke ville høre mig tale om disse ting. Mens jeg så på, rev hun skilsmissepapirerne midt over, og i vrede tænkte jeg, at nu vidste jeg hvorfor jeg ikke ønskede at fortsætte vores 10 år gamle ægteskab. Jeg havde indtryk af at spilde min tid og energi sammen med hende. Næste dag mødtes jeg med Jane, og da jeg kom hjem gad jeg end ikke kigge på konen. Hun sad og skrev noget ved bordet i køkkenet, så jeg trak mig tilbage og gik i seng. "
"Næste morgen fandt jeg imidlertid ud af, hvad hun havde siddet og skrevet. Hun havde udtænkt sine egne skilsmissebetingelser. Det var egentligt ikke så meget hun ønskede. Vores lille søn havde nogle vigtige eksaminer i skolen, så hun ønskede at vi over for ham skulle lade som om alt var i orden. Og så erindrede hun nogle mærkværdige ting, men hvem kan forstå sådan noget. Hun ville have at jeg hver morgen i en måned skulle bære hende i armene fra soveværelset til hoveddøren.
Det var lidt akavet for mig, men vores søn var vildt begejstret. Den næste dag var det lidt nemmere for mig, og hun holdt lidt tættere om mig, samtidigt med at jeg kunne mærke lugten af hendes parfume. Jeg tænkte undrende på, at det var længe siden jeg havde set på hende som en kvinde. Hun var et stykke på den anden side af ungdommen, og jeg havde noteret mig, at hun havde fået grå hår samt rynker. Men hvad, jeg ved at vores ægteskab havde sat sit præg på hende. Næste dag følte jeg en for længst glemt følelse, noget som jeg for et stykke tid siden var begyndt at overføre til Jane... Nu var det Jane jeg begyndte at skjule visse ting for, for eksempel at jeg føler det behageligt at bære min egen kone i armene.
Den følgende dag kunne jeg ikke holde mig tilbage, og begyndte at stryge hendes hår. Jeg havde givet hende megen smerte. Så kom vores søn løbende ind i soveværelset, hvor han råbte at det var tid at bære mor ud til døren. Han syntes denne nye vane var alle tiders. Hun holdt om ham, og jeg... holdt om dem begge. Jeg følte mig godt tilpas, som på min bryllupsdag, jeg følte det som jeg altid burde føle. Så næste dag fortalte jeg Jane at forholdet var forbi. Det var min kone jeg ville bære i armene hver eneste dag! Det skrev jeg også til hende på et kort som var sammen med de blomster jeg sendte til hende, og så skyndte jeg mig hjem.
Men hjemme var alt slut. Der ventede en læge på mig, og han fortalte mig at min kone var død mens hun sov. Jeg havde ikke haft nogen ide om at hun havde været alvorlig syg den sidste måned...... Jeg havde taget mig af Jane, og ikke af hende. Og min kone var klar over at hun var døende, og hun ville ikke have at noget skulle ødelægge mit forhold til vores søn. Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, at jeg ikke nåede at fortælle hende, at jeg elskede hende."
Ved I hvad, det har ingen betydning om denne historie er opdigtet eller ej. Det vigtige er at vi husker at tage os af hinanden, og at forklare de smukke følelser vi har. Vi ved aldrig hvornår det er sidste gang vi kan udtrykke dem.
Vi ved ikke om denne historie fandt sted i virkeligheden, eller om den er opdigtet, men... den er en øjenåbner, som får os til at tænke os om – og det er det, som det drejer sig om.
