Manden går i panik, for terminalen vil ikke tage imod hans kort på benzintanken – men så er der en fremmed, som stiller ham et spørgsmål, som han ikke kommer til at glemme resten af sit liv.
Det bliver hele tiden enklere og mere populært at betale med kort. Det er nemmere at gå rundt med et stykke plastisk, end med et bundt pengesedler.
Det sker imidlertid at kortet bliver afvist, eller at der ikke er tilstrækkelig mange penge på kontoen, og det var vi ikke lige klar over. En ung australier, Tyson Crawley, blev belært om dette på egen person.
Tyson offentliggjorde nedenstående post, efter at have haft en ret usædvanlig oplevelse på tankstationen:
I dag var jeg ude for noget helt usædvanligt. Del venligst denne post med andre.
Jeg har aldrig før været ude for noget lignende, normalt læser jeg bare om den slags på Facebook. Imidlertid tilsmilede lykken mig i dag. Del venligst min historie med andre.
Klokken 6.00 i morges tog jeg hen på tankstationen, for at fylde benzin på bilen, inden jeg kørte på arbejde. Jeg gik ind i lokalet, bestilte kaffe, og skulle til at betale. Der stod en anden mand foran mig i køen. Han betalte for sine indkøb. og gik.
I går aftes havde jeg overført alle mine penge til en ny konto, men da det blev min tur blev jeg pludselig klar over, at jeg havde glemt det nye kort. Jeg prøvede at betale med et andet, som var tilknyttet kontoen, men jeg kunne ikke huske PIN-koden. Efter et par mislykkede forsøg begyndte min hund at blive nervøs, og den gik i gang med at gø. Jeg var ved at komme for sent på arbejde, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.
Pludselig kom en fremmed hen til den efterhånden paniske mand, og gjorde noget helt uventet.
Manden, som for et øjeblik siden havde forladt kassen, vendte tilbage, og spurgte, om jeg manglede penge. Det afviste jeg selvfølgelig, og prøvede at forklare, at jeg simpelt hen havde glemt PIN-koden. Han insisterede imidlertid og gik hen til kassen. Ekspedienten var lige så chokeret som jeg. Manden fortsatte "Det er et frit land dette her, ikke også? Jeg betaler."
Jeg var i totalt chok. Jeg kunne ikke få mig selv til at tro, at en fremmed betalte over 100 dollars for min benzin! Jeg havde imidlertid ikke noget valg, og accepterede. Jeg insisterede imidlertid på, at den ukendte skrev sit telefonnummer på regningen, sådan at jeg kunne give ham pengene tilbage. Jeg var så ophidset, at jeg bad om at måtte tage et billede af ham. Da han gik, ønskede han mig en god dag. Jeg stod fortsat som forstenet, uden helt at forstå, hvad der egentligt var sket. Så kiggede jeg på regningen ... Der var ikke noget telefonnummer, der stod blot "Del dette."
Jeg vil bede jer om at huske på, at det i livet ikke drejer sig om at have det største hus, den dyreste bil, eller den tykkeste tegnebog. Det drejer sig om at hjælpe hinanden! For hvad er penge egentligt i sammenligning med livet?
Et usædvanligt menneske, ikke sandt? Hvis I blev imponeret over denne historie, så del den absolut med andre på Facebook!
