Han hørte hvordan en kvindelig kunde kritiserede en eller anden ved kassen, som ikke havde nogen penge. Det, der sker bagefter, er uvurderligt.
Jeg står der i køen i Netto, den er endnu længere end den plejer at være (den er altså virkelig lang). Jeg står og læser en formiddagsavis, og hører hvordan en eller anden kvinde foran mig brokker sig HØJLYDT over hvordan kvinden foran hende er sløv til at aflevere sine varer til scanning i kassen. TIL SINE BØRN siger hun ordret: ”Det er derfor det er værd at få en uddannelse. I det mindste bliver I ikke fattige, og i kommer ikke til at lave problemer for os andre." Indtil nu havde jeg ikke lyttet til hvad der blev sagt, men de ord vækkede min opmærksomhed. Kvinden foran os havde ikke penge nok på kontoen, så hendes betalingskort blev afvist.
Så kigger jeg på hende og hendes indkøb, og lægger mærke til at hun kun har købt en pose kartofler, brød, skinke og en flaske vand. Kvinden prøver at fjerne nogle af sine indkøb, men kortet virker stadig ikke. Hun kigger bedrøvet på os, og siger ”Det må I virkelig undskylde. Jeg bliver bare nødt til hurtigt at ringe til min mand". I mellemtiden er den uforskammede kvinde fra før begyndt at kigge på mig, og hun vender det hvide ud af øjnene i en sigende gestus, som for at provokere mig til en eller anden reaktion, hvor jeg formodentligt skal tage hende ved kassen i skole. Imens smider hendes børn chokolade og chips til omkring 100 Kr. i kurven. Kunden ved kassen lægger telefonen væk, og forklarer: "Min mand har puttet benzin på bilen... Så der er ingen penge på kortet... Undskyld, jeg går tilbage og putter det hele på plads". Hende den ubehagelige kigger på mig, og siger "Min Gud, nogen mennesker er altså bare virkelig..."
Jeg så hende lige ind i øjnene, og svarede "Ja, det ved jeg... Nogen gange har jeg svært ved at fatte hvor hjerteløse nogen mennesker kan være", hvorefter jeg gik foran i køen, og betalte indkøbende for hende der ikke havde flere penge på kortet. Jeg glemmer aldrig det væmmelige fruentimmers ansigtsudtryk.
Hun blev overrasket over at det var hendes opførsel der irriterede mig, og ikke det at jeg måtte vente i køen, på grund af den anden kvindes problemer med betalingskortet. Da jeg havde betalt for indkøbende greb hun mig om håndledet og sagde til mig, at det måtte være himlen der havde sendt mig. Jeg havde svært ved at skjule hvor meget situationen påvirkede mig.... Ved i hvad, det er faktisk ikke så længe siden jeg selv var i en lignende situation som hende der manglede penge på kortet. Jeg stod i supermarkedet og overvejede hvad jeg skulle købe, mad, benzin eller bleer. Man kan ikke dømme nogen på forhånd. Man ved aldrig hvad det er, som har bragt folk i en vanskelig situation. Da hun skulle til at gå sagde jeg "tak" til hende... Hun kiggede undrende på mig, så jeg forklarede hvad jeg takkede for... "Du minder mig om mig selv for flere år siden. Du minder mig om hvor heldig jeg har været, og hvor langt det er lykkedes mig at komme. Det vil også snart lykkes for dig, så lad være med at give op." Jeg gik tilbage til hende den væmmelige, kiggede hende direkte ind i øjnene, og sagde: "Jeg håber aldrig du kommer til at befinde dig i sådan en situation, men hvis det sker, så vil du helt sikkert tænke på denne lille hændelse, vi lige var vidner til. Jeg vil bede for dig" Derefter fortsatte jeg med at læse min formiddagsavis.
Vi har modtaget denne historie fra en af vores læsere. Mange tak for den. Vores læser ønskede at dele historien med alle, sådan at alle de ignoranter der går omkring kan læse den, alle de der ikke kan se længere end til deres egen næsetip.
