En far har skrevet et brev til alle hjemmegående mødre. Det er bestemt værd at læse!

Mike har to døtre (3 og 1.5 år gamle) og en søn (8 år gammel). Istedet for at gå på arbejde, tager han sig af børnene og skriver om det på sin blog - Daddy Fishkins.

He siger ofte at han er på grænsen til sindssyge. Mike plejede at være en rigtig hård mand, men nu er han en elskelig og omsorgsfuld far.

Senest har han skrevet om det sværeste job på Jorden. Hans post er skrevet til alle de mødre som har besluttet at være hjemmegående, og den er virkelig gået viralt på nettet.

"Jeg skylder en undskyldning til kvinder overalt, mere præcist, hjemmegående mødre. Mange mænd tænker at de er "forsørgere” i familien, og har den tanke at, kvinder som bliver hjemme med børnene hele dagen er.. På en måde.. Enten dovne eller laver et mindre stykke arbejde. Jeg er skyldig i dette.
Før i tiden kunne jeg ofte bliver irriteret på min kone, når visse ting i hjemmet ikke var blevet gjort før jeg kom hjem fra arbejde. Jeg er skyldig i, mere end en gang, at tænke "Det må godt nok være dejligt at kunne sidde og se TV hele dagen".

Hvor meget fejl tog jeg lige? Super meget.

Vi spoler tiden et par år frem. Min kone er nu den af os som tager ind på kontoret hele dagen, og jeg er den hjemmegående far. Først tænkte jeg at tingene nu ville blive klaret i et snuptag, og at jeg ville organisere hjemmet i et bedre og mere effektivt system. Faktisk var en af de første ting jeg gjorde som hjemmegående far, at fuldstændigt om-organisere skabene og køleskabet. Alt i køleskabet var i snor-lige linier, med mærkaterne vendt udad og sorteret efter type af mad, tilbehør osv. Jeg var ekstremt stolt af mig selv.

Køleskab

Jeg troede at det ville være nemt. Jeg havde en virkelig god start, og jeg tænkte at jeg kunne bruge dette momentum til at holde huset rent, klare vasketøjet og have maden parat til min kone kom hjem fra arbejde.
Det kunne jeg også i omkring en uge. Når jeg ser tilbage på det nu, så er jeg i tvivl om hvordan jeg overhovedet klarede den så længe.

Ser du, jeg havde ikke taget højde for de forhindringer og daglige udfordringer, som der følger med at være hjemme med børnene hele dagen.
Derfor vil jeg prøve at give et mere detaljeret indblik i min dag for at vise hvad jeg mener:

06:00: Jeg står op, laver kaffe til min kone, får min søn ud i badet, pakker hans taske, tjekker at hans lektier er lavet og sørger for at han har børstet tænder.

06:45: Jeg følger min søn til bus-stoppestedet.

07:01: Jeg kommer lige ind af døren i tide til at høre min 3-årige beklage sig og græde, sulten efter pandekager og juice. Hun kan godt lide at spise morgenmad i sengen, imens hun ser sine TV-shows.

07:02: Hun får sine pandekager og juice. Det resulterer normalt i en thumbs-up af anerkendelse, men ikke altid.

07:15: Jeg TÆNKER på at tage et bad. Det kan jeg ikke.

07:30: Min kone tager afsted på arbejde.

07:30-09:00: Denne periode af tid er helt tilfældig. Nogle gange smutter jeg tilbage i seng med pigerne et stykke tid. Hvis jeg ikke kommer tilbage i seng med dem, så står de op kl. 07:30, og får at være helt ærlig - Jeg kan bare ikke klare 2 piger og alt det drama der følger med når de er udmattede og trætte til frokost, fordi de er stået så tidligt op. Jeg arbejder hver dag til midnat og nogle gange har jeg virkelig brug for den ekstra søvn. Desværre er det ikke altid så fredeligt, når jeg hver 15. minut bliver sparket, rullet på, hoppet på eller spurgt om en sut.

09:00: Jeg får en bestilling (de tror at jeg er en tjener fra deres favorit restaurant "Far’s café") fra min 3-årige, hun vil have "kylling nuggets og juice". Efter at jeg fortæller hende at det er for tidligt til kylling nuggets og juice, så bryder hun omgående ud i et 5 minutter langt raserianfald hvorefter.. *må jeg bede om en tromme hvirvel* HUN FÅR KYLLING NUGGETS OG JUICE. Der er ingen drikkepenge.
09:05: I et håbløst forsøg på at få lidt arbejde klaret, sætter jeg mig i sofaen med min bærbare.

09:06: Min 18-måneder gamle datter spiser kylling nuggets og drikker juice, imens hun sidder på mit hovede.

09:15: Jeg børster krummer fra kyllingen ud af håret og væk fra sofaen. Nogle gange spiser hun müsli-barer, og det er en helt anden slags rengøring.

09:17: Ble-skifte.

09:20: Sætter mig i sofaen igen.

09:21: Jeg bliver bedt om at sætte Svampe Bob Firkant på. (Den episode med splin-ten - Jeg kan godt lide hvordan de er begyndt at kræve bestemte episoder nu)

10:30: Den 18-måneder gamle tager en lur, imens den 3-årige ser TV, leger med sit legetøj og stiller et nyt spørgsmål hver 20. sekund.

10:35: Jeg tager endelig et bad.

10:45: Ble-skifte (Den slags der lugter!)

11:00 - 12:00: Det lykkedes mig at sidde ned og få klaret et par ting til arbejdet.

* INFO: Det er nu MIDDAG og intet af husarbejdet er klaret.

12:00 - 12:30: Børnene spiser frokost. Mere kylling, surprise! Imens gør jeg et middelmådigt arbejde med at holde køkkenet rent, alt imens jeg forbereder deres 7-retters menu.

12:30 - 14:00: Det lykkedes mig at gøre køkkenet rent og klare lidt vasketøj. Hvis jeg er heldig, så kan jeg samle nogle af deres 19,000+ stykker legetøj op, som lig-ger spredt ud over stue gulvet. Jeg er super heldig hvis jeg kan komme igennem stuen uden at træde på noget af deres ekstremt skarpe legetøj,som legetøjs pro-ducenterne mener er sikre at sælge til børn. Det er som at gå igennem et minefelt, i et hus fyldt med terrorister.

14:00 - 14:30: Jeg giver pigerne tøj på, så vi kan gå ned til bus-stoppestedet. Ja, DE ER STADIG I DERES PYJAMAS.

14:30 - 15:00: Pigerne leger ved bus-stoppestedet, imens de venter på at deres bror stiger af bussen.

15:00 - 16:00: Pigerne tager sig en lur, og min søn går op på sit værelse. Køkkenet er en katastrofe, efter at han har været på jagt i skabene og fundet snacks frem. Nogle gange lykkedes det mig at få en time for mig selv, men ikke altid.

16:00 - 17:00: Jeg er dommer i min søn og datters skænderi over forskellige, men ligegyldige, problemer som fx territorie i huset.

Min søn: "Far få SYD ud fra mit værelse, hun rører ved mine vigtige ting!"

Min datter: "Nej jeg gør ej\'

Min søn: "Jo du gør så Syd, du rører ved alle mine vigtige computer ting og laver lyde!"

Mig: "Sydney laver du lyde?"

Min datter nikker med hovedet.

Mig: "Hvorfor, er du bare ude på at irritere ham?"

Min datter fniser "ja"

17:00 - 18:00: Jeg hjælper min søn med hans lektier, gør rent i huset, fejer gulvet og laver aftensmad.

18:00: Min kone kommer hjem og vi spiser aftensmad. De fleste dage er jeg for udmattet til at gå i de store detaljer omkring hvordan dagen er gået, og nogle gange er jeg så frustreret at jeg spiser på terrassen. Alene.

INFO: Det her er på en GOD dag. Enhver dag er forskellig. Jeg har ikke regnet med sygedage, timelange nedsmeltninger, de tilfældige svinerier, ærinder, slottene jeg skal bygge ud af Lego, shampooen der skal vaskes af gulvet, opvaske-middel i hundens vandskål, lægge rent tøj sammen igen efter at børnene har spredt det ud over hele huset, små pøle af tis jeg skal fjerne efter at min yngste river sin ble af og tisser på køkkengulvet, badene jeg skal give midt på dagen fordi en af dem syntes det ville være sjovt at plaske rundt i en mudderpøl, hænge gardinerne op igen efter de er blevet revet ned, sætte skufferne tilbage i kommoderne efter at de har været brugt som biler henover gulvet og så videre.

Så den som kommer hjem fra arbejde, om det er manden eller konen, de har ingen idé om hvad deres eneste ene har været igennem mens de var væk.

Den anden dag fx, min kone kommer hjem fra arbejde og jeg er ude i indkørslen hvor pigerne leger. Det var en smuk dag og jeg sad i en havestol imens jeg holdt øje med dem.
Hun stiger ud af bilen og spørger "hvad med aftensmaden?". Jeg fortalte hende at jeg ventede på at hun kom hjem, så pigerne kunne lege udenfor. Hun kiggede på mig og jeg citerer "Hvad sker der med dig for tiden?"

VIRKELIG?!?! Jeg har lige brugt 12 timer sammen med 3 monstre og tager et par minutter for mig selv så jeg kan få noget frisk luft, og når hun kommer hjem er det det første jeg hører???

Så, som afslutning, vil jeg gerne give en oprigtig undskyldning, til enhver kvinde jeg nogensinde har sagt noget negativt om eller gjort grin med at hun var en hjemmegående mor. Det er ikke nemt. Faktisk, så er det det hårdeste job jeg no-gensinde har haft.

Ja det har sine øjeblikke, men det er et meget udfordrende og stressende job, som bliver holdt sammen, for de fleste kvinder ihvertfald, af en god flaske rødvin i ny og næ.

Hvis dette brev fra Daddy Finshins har inspireret dig, del det!