Bryllupsceremonien var i fuld gang, da præsten pludselig begyndte at opføre sig på en underlig måde ... Som det skred frem blev det mere og mere interessant.

Jeg ved ikke, hvordan I har det med det, men jeg synes altid, at kirkebryllupper er lidt for alvorlige og med lidt for meget pomp og pragt. Den unge par skal i gang med en ny vej i livet, så der er da en masse at glæde sig over, ikke? Jeg kan godt forstå den præst, som optog dette! I stedet for at bevare en dødelig alvor, gav han udtryk for sin glæde. Se selv her:

Synes I om det? Del optagelsen med andre! :)